Nyheder

2017

17
maj

" .. kvalitet i leverancen og nærhed til kunderne er mindst ligeså vigtig for hosting-firmaernes evne til at klare sig i konkurrencen"

ITWatch.dk har interviewet BFIH's direktør Lennart Meineche om konsolidering i den danske hostingbranche:

Læs artiklen her: www.itwatch.dk (kræver abonnement) - her er et par smagsprøver:

"Stordriftsfordele og øget behov for kapital er en af de væsentligste årsager til den konsolidering som det sidste halvandet års tid har fejet gennem den danske hostingbranche. Men kvalitet i leverancen og nærhed til kunderne er mindst ligeså vigtig for hosting-firmaernes evne til at klare sig i konkurrencen."

"Han peger samtidig på en stærk tendens til at traditionelle hosting-virksomheder i stigende omfang udvikler selvstændige services eller tilbyder services fra andre leverandører som en del af en integrerede løsninger."

 

22
mar

Formand for Virksomhedsråd for IT-sikkerhed: Mærkningsordninger som e-mærket og Hostingcertifikatet inspirerer

Virksomhedsråd for IT-sikkerhed har i dag offentliggjort sine anbefalinger i rapporten ”Et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv gennem styrket IT-sikkerhed”. Virksomhedsrådet anbefaler indsatser på tre konkrete områder: Virksomhedernes viden om IT-sikkerhed, et velfungerende marked og klare reguleringsmæssige rammer. Computerworld har interviewet formanden for Virksomhedsråd for IT-sikkerhed, Per Palmkvist Knudsen, som bl.a. udtaler, at mærkningsordninger som e-mærket og Hostingcertifikatet er værd at kigge på, når man arbejder på at skabe et mere velfungerende marked. Han ser disse mærkningsordninger som gode eksempler på, hvordan danske SMV’er kan få hjælp til at foretage sikre indkøb af IT-ydelser. Det er BFIH og Hostingcertifikatet naturligvis ganske enig i. Læs interviewet på Computerworld  eller virksomhedsrådets anbefalinger.

13
mar

Den ideelle it-support kan kontaktes på både telefon og mail, den kender sine kunder og så taler den dansk

I takt med at virksomheder outsourcer deres it-drift, forsvinder også den lokale it-supporter eller it-afdeling. En radikalt anderledes måde at organisere sin it på, men forventningerne til den outsourcede it-support er den samme: Den skal kende sine kunder og disses individuelle problemstillinger, den skal være let at få fat i og så skal den tale dansk, viser BFIH og Hostingcertifikatets analyse. Læs mere

24
feb

Forebyggelse af cyberkriminalitet nu en del af minimumskrav for god hosting

For at få Hostingcertifikatet skal BFIH’s medlemmer dokumentere deres kvalitet på forskellig vis, bl.a. ved at leve op til BFIH's minimumskrav for god hosting. Disse minimumskrav er for nylig blevet skærpet hvad angår cybersikkerhed. Der kræves nu også dokumenterede forretningsgange for forebyggelse af angrebstruslen fra cyberkriminalitet som en del af det samlede informationssikkerhedsarbejde. Disse forretningsgange skal som minimum dække DDoS-angreb, antivirus/malware og cryptolocker/extortions (afpresning). 

De nye minimumskrav om cybersikkerhed supplerer disse krav.

·       Køleanlæg

·       Brandslukning

·       Backupfacilitet, der skal være i 2 separate lokationer (to separate brandceller eller geografiske lokationer)

·       Nødstrømsanlæg til kontinuerlig drift

·       Redundante internetforbindelse. Kabelføringsvejene må ikke være sammenfaldende før kablerne mødes i switch.

Du kan læse mere om minimumskrav for god hosting i BFIH’s certificeringsguide version 2.1, som du kan downloade her.

9
feb

Sikkerhed og skalérbarhed får en fjerdedel af SMV'er til at outsource it-drift

BFIH og Hostingcertifikatet har undersøgt, hvordan SMV’ere har valgt at source deres it-drift. Resultaterne peger bl.a. på, at SMV’er, der outsourcer deres it-drift, får større nytte af it, fordi de samtidig tackler udfordringer som tid og ressourcer, behov for investering og mangel på dygtige it-specialister. Læs mere om resultaterne her.

2016

22
sep

Hostingmærket bliver til Hostingcertifikatet

Hostingmærket har fået en lille navneændring og hedder nu Hostingcertifikatet. På den måde får vi med selve navnet sagt det væsentlige, nemlig at det drejer sig om certificeret hosting. I samme ombæring har vi moderniseret hjemmesiden en smule.

7
sep

"Dansk hosting-direktør: På disse tre områder banker danske hosting-firmaer Microsoft og Amazon af banen"

I denne artikel fra Computerworld forklarer BFIH's direktør, hvorfor den danske hostingbranche har vækst, samtidig med at det globale udbud af cloud-ydelser øges. Læs mere på Computerworld.

7
jul

SMV'er vælger hostede løsninger pga sikkerhed

Hostingmærket og BFIH har spurgt 102 små og mellemstore danske virksomheder, hvorfor de har valgt at få hostet deres it-løsning – eller lagt den i skyen. Allerflest, nemlig 40%, svarer, at de har valgt hosting, fordi ”det giver os en mere sikker løsning end vi selv kan lave”. Virksomhederne havde mulighed for at vælge flere svar og det er også værd at kaste et blik på de andre argumenter for at vælge hosting:

  • Det betyder, at vi ikke selv behøver have it-specialister ansat: 35%.
  • Det giver os adgang til nogle avancerede løsninger, som vi selv er for små til at lave: 34%.
  • Det giver os mulighed for at skalere vores løsning op og ned efter behov: 30%.
  • Det giver os en økonomisk fordel, fordi vi ikke behøver investere i eget udstyr og licenser: 29%.
  • Det giver os en mere stabil løsning end vi selv kan lave: 29%.

Indrømmet, det er næsten ikke til at skelne fra it-hosternes salgs-argumenter, men det er ikke desto mindre udsagn fra 102 brugere af it-hosting og cloud-løsninger. Vi spurgte også, hvor tilfredse de var med deres hostede løsning: 80% var særdeles tilfredse/meget tilfredse eller blot tilfredse med deres løsning.

Undersøgelsen er foretaget af Userneeds for Hostingmærket og BFIH i efteråret 2015. Kontakt os gerne, hvis du vil høre mere om resultaterne info@bfih.dk eller tjek listen af certificerede it-hostere www.hostingmaerket.dk/find-hosting.

7
jul

Certificeringsstandard får et nøk opad

Stort til lykke til Jay.net A/S og WWI A/S, der som de første BFIH-medlemmer er blevet recertificeret efter Hostingcertifikatets nye certificeringsstandard, cert 2.0, hvor der bl.a. er indført mindstemål for god hosting. Mindstemål for god hosting kræver, at hosteren lever op til disse absolutte minimumskrav hvad angår faciliteter i datacentret: Køle-anlæg, brandslukning, backup-sikring,  nødstrømsanlæg  og redundant internetforbindelse. Desuden gælder de "gamle" krav naturligvis stadig, herunder krav om ISAE 3402 revisorerklæring og krav til økonomi og forsikringsforhold.

7
jul

Hvor er dine data? Og er leverandørens økonomi solid?

BFIH's direktør Lennart Meineche understreger i interview med Computerworld vigtigheden af, at man som køber af it-hosting interesserer sig for, hvor ens data ligger og at man tjekker leverandørens regnskab. Læs hele artiklen på Computerworld.