Certificeret hosting

Hostingcertifikatet - kvalitetsmærke og certificering

Hostingcertifikatet hjælper købere af it-hosting med at vælge den bedst mulige hostingløsning

Hostingcertifikatet er et kvalitetsmærke, som bygger på en certificering. Hostingcertifkatet er lavet for at hjælpe købere af it-hosting med at vælge den bedst mulige hostingløsning. Samtidig gør Hostingcertifikatet det muligt for it-hostere at dokumentere deres kvalitet. Hosting er et nyt område i vækst, og der er mange forskellige bud på, hvad hosting overhovedet er, og hvad der er god hosting. Hostingcertifikatet er en gennemarbejdet løsning på, hvad kvalitetshosting er, og hvordan det dokumenteres.

Hostingcertifikatet gives til it-hostere, som kan dokumentere, at de har styr på forretningen. Når du vælger en leverandør med Hostingcertifikatet, er specielt fire ting med til at give dig ro i sjælen:

Kvalitet

Certificerede it-hostere har styr på kvaliteten og orden i maskinrummet. Det viser sig ved dokumenterede processer samt det vi kalder mindstemål for god hosting: Køle-anlæg, brandslukning, backup-sikring,  nødstrømsanlæg  og redundant internetforbindelse.

Stabilitet

Den certificerede it-hostingvirksomhed er en veldrevet virksomhed og stabil samarbejdspartner, som gerne deler regnskaber, forsikringer og going-concern erklæring med sine kunder.

Gennemsigtighed

Certificerede it-hostere beskriver deres ydelser forståeligt og lægger relevante data åbent frem.

Kontrol

For at opretholde sit Hostingcertifikat gennemgår it-hosteren en årlig recertificering. Det betyder, at it-hosteren bliver set efter i sømmene af en udefrakommende specialist.

Vi anbefaler naturligvis, at du vælger en hostingleverandør, som har Hostingcertifikatet, fordi det giver en god sikkerhed for kvalitet. Men uanset om din leverandør har Hostingcertifikatet eller ej, så kan det være en udfordring at købe hosting – vælge de rigtige løsninger og vide, hvad man har brug for. Få gode råd i vores købsguide.